Nøgleordet var effektivisering
I forbindelse med implementering af en Autostore havde Imerco brug for at få tilpasset og optimeret sin pluk/pak proces. I den forbindelse hjalp Vangby til med at analysere, designe og skalere en løsning, som passer til Imercos nye hverdag.
Det nye conveyorsystem sikrer at plukke operatører kan håndtere alle typer af ordre effektivt fra pluk stationerne uanset om det er en single/multi/fragile/C&C ordre. Samtidig blev det udviklet med en særlig software, som sikrer at Imerco kan optimere sit flow afhængig af om de er i højsæson eller ej.
Imerco genbrugte de oprindelige, ergonomiske pakkestationer fra deres tidligere løsning og udvidede yderligere med opgradering af flere pakkestationer magen til. Det større pakkeflow satte krav til håndteringen og fordelingen af de færdigpakkede produkter og derfor blev løsningen yderligere en et avanceret transportbanesystem fra SGA, som kunne håndtere denne opgave automatisk.
Ud over kassepak af enkelte varer, havde Imerco brug for en løsning til de større varer, som i forvejen er pakket forsvarligt i kasser fra leverandørens side. Løsningen her blev en trykt krympefolie, hvor varen automatisk bliver påført folie og fragtlabel, hvorefter den køres ind i varmeovnen, som krymper folien tæt om pakken. Afslutningsvis kører den færdigpakkede vare ud på samme transportbånd som de resterende pakker og fordeles mellem de forskellige distributører.
Imerco har i alt 34 pakkestationer, ca. 200 m. transportbaner og pakker i alt ca. 500 pakker i timen.